Naver

Naver på Valsen!

En Naver er en håndværker der rejser på valsen, en gammel tradition fra den sidste del af middelalderen.

Traditionen startede i Tyskland med navnet Wandergesellen. Senere i 1600 tallet udbredtes den blandt andet til Skandinavien, hvor navnet Naver er kommet af forkortelsen for Skandi-Naver.

 

Før 1857 kunne en håndværkersvend ikke undgå en større eller mindre rejse, og endnu tidligere var rejsen en pligt før svenden kunne vende hjem og kalde sig mester. Dengang blev der opbygget en organisation for at holde hjulene i gang, og skabe gode håndværkere, og den dag i dag er der stadig et netværk med afdelinger mange steder i hele verden, hvor man kan mødes og dele erfaringer og historier.

 

Som Naver er man en fri mand med svendebrev, der er på jagt efter ordentligt håndværk. Man rejser mindst 3 år og 1 dag og søger faglige og personlige erfaringer, der kan give en ballast resten af livet.

Man kan sige at det er en videreuddannelse som man ikke får papir på, derimod ligger det i hænderne.

 

Rejsen forgår mest til fods og ved at tomle sig frem, dog kan en billig flybillet være løsningen hvis man skal til andre verdensdele. I bund og grund rejser man på den billigste måde.

 

For at man ikke rejser hjem til mor’s kødgryder i utide, skal man i rejsetiden holde en minimumsafstand til ens hjemby på radius af 50 km.

 

Vil du optages i  en naverorganisation skal du have et svendebrev, være mellem 18-30 år, samt være fri af forpligtelser dvs. være gældfri og ikke have ægtefælle eller børn.

 

Et fællesskab som dette er unikt, og det har gjort at traditionen stadigvæk lever.

At rejse på valsen er en historisk oplevelse, der giver et kammeratskab for livet, samt en god håndværkserfaring.